For lidt danskere følger kostrådene: Især mænd spiser lidt grønt, men hvorfor?
Danskerne spiser generelt ikke nok grøntsager, end hvad de selv mener. Især mellem kvinder og mænd ses denne forskel med smag og sundhed.
Af Matilde Andrea Nielsen
Du står i supermarkedet, og overvejer dit indkøb til aftensmaden. Alle supermarkeder er indrettet nærmest ens, så det første du træder ind i, det er frugt og grønt-afdelingen. Stopper du op, og overvejer om du skal have noget grønt med? Eller går du hen til kødafdelingen, fordi kødet smager bedre?
Hvis den sidste påstand passer bedst på dig, går du den modsatte vej i den gamle kostpyrmide. En undersøgelse, lavet af Landbrug og Fødevarer fra august 2024, hvor konklusionen mellem kønnene blev, viser at kvinder spiser flere grøntsager end mænd. Her ligger en forskel på 10% mellem kønnene på en daglig basis. Hvorfor kan det være at folk, især mænd, vælger grøntsagerne fra til dagligt, mere end kvinder gør?
Fødevarerstyrelsens kostråd
Med forskning og rådgivning fra DTU Fødevarerinstituttet, fik Fødevarerstyrelsen lavet de officielle kostråd. Lidt ligesom madpyramiden, er det vigtigt at få læst op på, hvad der er vigtigst. Her indgår punkter som spis planterigt, spis flere grøntsager og frugter og spis mindre kød. Her falder kvinder og mænd i forskellige kategorier i deres madindtag.
Trine Grønlund fra Fødevarerstyrelsen har muligt svar på denne tendens, især mellem køn:
“For rigtig mange handler det altså om smagen, men generet set kan man sige, at kvinder måske har et lidt større fokus på sundheden end mændene har.”
Det passer også ifølge studier, at danskerne har det svært ved at vælge kød og mejeriprodukter fra i kosten. Især mænd har det svært med at droppe kødet. Ifølge DTU Fødevarerinstututtet spiser mænd dobbelt så meget kød, som kvinder gør. De har også svar på, hvorfor kød er svært at vælge fra:
“Når man kigger ud over det ganske land, så står den lidt forenklet sagt på kød, sovs og kartofler. Vores køkken er præget af, at vi er et landbrugsland, hvor kød og mejeriprodukter traditionelt har fyldt meget.”
Et andet svar har Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug på AU fra 2022, om hvorfor danskerne vælger kvalitetsmad fra:
”Det mest i øjenfaldende 2022 har været, at danskerne er blevet mindre villige til at betale for kvalitetsmad end tidligere. Denne udvikling er ikke underlig i et år med inflation og stor stigning i prisen på fødevarer,” fortæller forskningsassistent Morten Høst Haugaard fra AU. Og til det kan studerende Elias Bock Thomsen bakke op om fravalg grundet pris:
“Jeg prioriterer kød, ris og pasta. Jeg er studerende, det er ikke fordi jeg bikser en gourmet ret frem, når jeg laver mad.”
Vil tendensen ændre sig?
Hvis man spørger Trine Grønlund, mener hun at der skal en ændring i vores kost:
“Vi bliver nødt til at finde på noget andet end at spise kød i de mængder, vi gør nu. Jeg siger ikke, at vi ikke kommer til at spise kød om 30 år, men jeg siger, at jeg tror vi kommer til at have et fokus på, at vi ikke kan spise meget kød, som vi har gjort indtil nu.”
Selvom vi har et fokus på mindre kød, kommer mænd stadig til at falde bagud, ifølge Grønlund:
“Jeg tror stadigvæk, at der vil være flere mænd, der ser kødet som hovedingrediensen i et måltid, end der er kvinder. Jeg tror at konsum det den kønsbestemte tilgang til grønt vil nok stadigvæk være der, men jeg tror det vil være på et andet niveau.”
Det kan være, at du nu går forbi kødafdelingen, og ser på de dyre priser, så kunne det måske friste at vælge grøntsagerne.
Populær medicin hjalp Tobias: “Jeg har altid set Wegovy som supplerende”
For Tobias Ipsen Fisker har det virket med vægttabsmedicinen Wegovy, som er vokset i popularitet de sidste par år, men fokus på kost og motion skal stadig spille den største rolle.
Af Matilde Andrea Nielsen
Hvis man har et ønske om at komme i mål med sit vægttab, skal man sørge for ikke kun at fokusere på medicinen. Sådan mener Tobias, der er kommet i mål med sit vægttab med hjælp af Novo Nordiskes populære middel Wegovy:
“Jeg har altid set Wegovy som supplerende. For mig handlede det primært om kost, men det handler også om, at de her forskellige fysiske rammer. For på et tidspunkt, så ville jeg ikke på Wegovy længere. Og så ryger det på igen, hvis jeg ikke havde fået skabt de her rammer.”
Tobias har siden starten af sine teenageår haft problemer med overvægt på grund af for lavt stofskifte. Han har af flere omgange, siden han var 13 år, været på alverdens slankekure, som ikke har fungeret for ham. Her kom Wegovy ind i billedet, for at opnå den vægt, han følte var bedre helbredsmæssigt:
“Jeg starter på medicin Wegovy for 2 år siden, og det var altså sammenlagt på et år, som så var start skubbet til, at jeg begyndte at smide nogle kilo, og begyndte at være mere aktiv og gå generelt mere op i mit helbred.”
Vigtigt krav for at få recept
Selvom der tales meget i medierne om populariteten af “successmidlet”, skal der stadig suppleres med livsstilsændringer. Ifølge Sundhedsstyrelsen skal lægemidlet ikke bruges som en løsning til vægttab, men specifikt bruges i tillæg til kaloriereduceret kost og øget fysisk aktivitet hos voksne med høj BMI. Til det skal en patient igennem 3-6 måneder rette op på deres livsstil, før de kan få recepten godkendt.
Når man stopper på Wegovy, begynder ens appetit at komme tilbage igen, som har været nedsat. Til det har Wegovy givet Tobias motivationen til at fortsætte med at opretholde de gode vaner:
“Wegovy hjælper til ligesom at komme ned på en vægt, som jeg egentlig i bund og grund følte var nemmere at arbejde ud fra, så nemmere for mig at holde de gode vaner i live. Jeg følte jeg ikke havde behov for det længere. Jeg havde behov for hjælp længere i virkeligheden.”