Populær medicin hjalp Tobias: “Jeg har altid set Wegovy som supplerende”

For Tobias Ipsen Fisker har det virket med vægttabsmedicinen Wegovy, som er vokset i popularitet de sidste par år, men fokus på kost og motion skal stadig spille den største rolle.

Fysiske rammer er de primære ting, som Tobias har fokuseret på i kampen mod overvægt. Foto: Matilde Andrea Nielsen

Af Matilde Andrea Nielsen

Hvis man har et ønske om at komme i mål med sit vægttab, skal man sørge for ikke kun at fokusere på medicinen. Sådan mener Tobias, der er kommet i mål med sit vægttab med hjælp af Novo Nordiskes populære middel Wegovy:

“Jeg har altid set Wegovy som supplerende. For mig handlede det primært om kost, men det handler også om, at de her forskellige fysiske rammer. For på et tidspunkt, så ville jeg ikke på Wegovy længere. Og så ryger det på igen, hvis jeg ikke havde fået skabt de her rammer.”

Tobias har siden starten af sine teenageår haft problemer med overvægt på grund af for lavt stofskifte. Han har af flere omgange, siden han var 13 år, været på alverdens slankekure, som ikke har fungeret for ham. Her kom Wegovy ind i billedet, for at opnå den vægt, han følte var bedre helbredsmæssigt:

“Jeg starter på medicin Wegovy for 2 år siden, og det var altså sammenlagt på et år, som så var start skubbet til, at jeg begyndte at smide nogle kilo, og begyndte at være mere aktiv og gå generelt mere op i mit helbred.”

Vigtigt krav for at få recept

Selvom der tales meget i medierne om populariteten af “successmidlet”, skal der stadig suppleres med livsstilsændringer. Ifølge Sundhedsstyrelsen skal lægemidlet ikke bruges som en løsning til vægttab, men specifikt bruges i tillæg til kaloriereduceret kost og øget fysisk aktivitet hos voksne med høj BMI. Til det skal en patient igennem 3-6 måneder rette op på deres livsstil, før de kan få recepten godkendt.

Når man stopper på Wegovy, begynder ens appetit at komme tilbage igen, som har været nedsat. Til det har Wegovy givet Tobias motivationen til at fortsætte med at opretholde de gode vaner:

“Wegovy hjælper til ligesom at komme ned på en vægt, som jeg egentlig i bund og grund følte var nemmere at arbejde ud fra, så nemmere for mig at holde de gode vaner i live. Jeg følte jeg ikke havde behov for det længere. Jeg havde behov for hjælp længere i virkeligheden.”